En afskærmning, der holder i mange år
En udendørs afskærmning skal kunne mere end at se godt ud. Denne læskærm i massiv Ipé er bygget som værn mod vinden ved trappen, der fører ned til kælderdøren – et sted, hvor trækket ellers samler sig. Med sine lodrette lameller skaber den læ uden at lukke helt af, så lys og luft stadig slipper igennem, og udtrykket forbliver let.
Ønsket var en afskærmning, der ikke stod som et fremmed element i haven, men føltes som en naturlig del af huset. Derfor er den bygget ud fra samme stil og design som kundens eksisterende hegn på grunden, så det hele taler samme sprog. Samtidig skulle løsningen være sikker at leve med til daglig – ingen skarpe kanter, ingen splinter, hverken for børn eller voksne.
Afskærmningen er udført i massiv Ipe – et af de mest vejrbestandige træsorter, der findes, og et bevidst valg for at møblet skal holde i mange år udenfor. Alle kanter er afrundet hele vejen rundt, så man kan røre ved lamellerne uden risiko for splinter eller skarpe hjørner. Konstruktionen er gjort efter alle kunstens regler med henblik på at stå ude i al slags vejr, år efter år.
Kunden fik en afskærmning, der giver læ ved kældertrappen og passer sømløst ind i det eksisterende udtryk. Den er bygget til at tåle vind og vejr – og til at være rar at have tæt på, uanset alder. Det er et stykke udendørs snedkerarbejde, hvor holdbarhed og sikkerhed er tænkt ind fra første streg.
Relaterede projekter
Har du et projekt i tankerne?
Fortæl os om dine idéer — vi finder den rigtige løsning sammen.